Keesing Danmark er en del af Keesing Media Group (KMG), Europas førende mediehus inden for ”braintainment” med hovedkontor i Amsterdam. Fra vores nye moderne kontor i Ørestad styres i øvrigt en del af virksomhedens aktiviteter i Sverige, Norge og Finland. KMG opererer inden for ti forskellige sprogområder og har desuden kontorer i bl.a. Paris, London, Berlin, Madrid og Stockholm.
Keesing Danmarks lokale ledelse består af en ledergruppe på fire: en salgschef, en produktionschef, en administrationschef og en administrerende direktør. Vores nordiske direktør, Anders Juhlin, sidder i Stockholm, og Keesing Media Groups øverste ledelse i hovedkvarteret i Amsterdam.
Hos Keesing Danmark har vi flere forskellige faggrupper ansat. På kontoret sidder vi ud over ledelsesgruppen et team af danske, svenske og norske redaktører, en grafisk afdeling, systemudviklere og kollegaer, der tager sig af salg, bogholderi og administrative opgaver. Vi er altid på udkig efter nye talenter, så send os gerne en uopfordret ansøgning.
Du finder blade og magasiner udgivet under vores danske brand Tankesport på hylderne i detailhandlen i hele landet – og desuden på vores webshop tankesport.dk. I andre europæiske lande vil du også finde produkter udgivet under et af vores mange udenlandske brands, ligesom vores blade findes i USA, Canada, Mexico og Nordafrika.